fem bøger om life navigation og kronobiologi
Find din døgnrytme (Grønningen1, 2021)
Du er født med en døgnrytme. Det er ikke noget, du vælger. Du er genetisk disponeret for at være morgenfrisk eller aftenfrisk. Jo mere du lever i takt med din døgnrytme, desto bedre helbred har du, og du får mere energi, livskvalitet og en mere produktiv hverdag.I ”Find din døgnrytme” fortæller Camilla Kring om de fascinerende genetiske variationer, der har betydning for, hvordan du strukturerer og udvikler såvel dit arbejdsliv som dit privatliv. Få en ny forståelse af, hvordan du er stykket sammen, og hvordan det at finde og følge din rytme kan ændre dit liv.
Landbrugssamfundets hanegal og industrisamfundets taktfaste samlebånd har gennem generationer indprentet deres rytmer i vores måde at leve på. De dikterer en livsstil, hvor ”one size fits all”. Problemet er, at det ikke passer til den mangfoldighed af døgnrytmer, arbejdsrytmer og familierytmer, der er i nutidens samfund. Det nye mindset er derfor ”one size fits one”.
Læs interview om bogen her.
Jeg er B-menneske - Kampskrift for et samfund, der understøtter alle døgnrytmer (Gyldendal Business, 2015).
Efterlyser du også en samfundsindretning, hvor skole-, åbnings- og arbejdstider er tilpasset B menneskers døgnrytme? Drømmer du om at bryde med 8-16-samfundet, så vi kan lade børn sove til de vågner? Ville dit arbejdsliv også blive bedre og mere effektivt, hvis du selv kunne vælge din arbejdstid?
Vi har brug for et opgør med 8-16-samfundet og dets manglende respekt for B-menneskers døgnrytme. Både livskvalitet, helbred og produktivitet vil få bedre vilkår, hvis vi tilbyder mennesker de arbejdstider, der matcher deres biologiske rytme.
Læs interview om bogen her.
Læs anmeldelse af bogen i Politiken (5 hjerter) her.
Life Navigation - tools to improve your Work-Life Balance (Super Navigators, 2011, 2017, 2021)
Life Navigation er fire værktøjer til at skabe et individuelt arbejds- og livsdesign. Første værktøj er overblik. Andet værktøj er fokus. Tredje værktøj er rytme, og fjerde værktøj er ro.
Du kan downloade bogen gratis her.
Supernavigatør (Gyldendal Business, 2011)
Bogen tilbyder en ny måde at se verden på. Camilla Kring kalder det ”supernavigation”: Evnen til at navigere i en fleksibel verden, der forandrer sig hele tiden.
Kring tager fat om det nye arbejdsliv, hvor det fordres, at vi arbejder på selvvalgte tidspunkter. Det handler både om at arbejde sammen med fællesskabet og alene. Bogens beskriver, hvordan man skaber en fleksibel arbejdskultur med plads til individuelle valg i relation til arbejdstider og arbejdssteder.
Bogen overfører samme principper på samfundet. Hvordan skaber vi et mere fleksibelt samfund, der understøtter forskellige familieformer, arbejdsformer og døgnrytmer? De samfundsmæssige rammer understøtter kun mennesker, der arbejder 8-16. Bogen agiterer for fleksible børnehaver, skoler og arbejdspladser, der understøtter menneskers forskellige arbejds- og livsrytmer, og giver konkrete og brugbare råd til såvel ledere og medarbejdere om, hvordan man tager styringen i sit eget liv og arbejder på den måde, der passer bedst til ens egen rytme.
Livsnavigatøren (Børsens forlag, 2006)
Forfatteren tager temperaturen på danskernes liv, undersøger hvem der styrer det og gør op med den industrielle effektiviseringsdiskurs. Med overgangen fra industri- til vidensamfund går arbejdet fra synlig produktion til usynligt tankearbejde. Dermed bliver det menneskers forskellige rytmer og tempi, der giver resultater på bundlinjen.
Læs interview om bogen her.
Læs anmeldelse af bogen her.